Opbevaring i entréen | Kreavilla

Opbevaring i entréen

I en entré er der jo altid behov for opbevaring ellers kommer der meget let til at flyde med sko, jakker og tasker, breve, aviser og hvad ved jeg. Og jeg tror næsten at uanset hvad, er det ikke til at undgå. Eller hvad siger I? Er der nogen der har opfundet den dybe tallerken? Og børn der rydder op efter sig?

I vores nye entré har jeg derfor også lagt hoved i blød for, hvordan den skulle indrettes. Entréen er den klassiske lange gang, men dog 180 i bredden, så der er lidt plads at indrette på. På en side var det fristende bare at smække et stort garderobeskab op, som alt kunne gemmes i. Men jeg var bange for, at det ville blive alt for dominerende og ende med at blive en lang og smal gang.
Løsningen faldt på Bestå-serien fra vores kære Ikea. Kombinationerne på deres hjemmeside er meget traditionelle og lidt 90’er agtige syntes jeg, for det er nogle super gode basismøbler med mange muligheder og vi har også tidligere haft Bestå-serie i stuen.

Entrémøblet består af 4 stel der er 128 cm høje og et tv-bord. Tv-bordet har et hul for oven, men det er den eneste model der laves 180 cm bred, så der valgte jeg hullet, fremfor at skulle sætte to skabe sammen.
Indtil videre fungerer det super. Det er dejligt at skabene ikke er højere end at de kan bruges til aflægning (de bliver faktisk brugt lidt for flittigt) og skønt med masser af plads til sko – vi har en sektion hver. Derudover er skoreolen så lav, at børn sagtens kan sidde på den. (Dog mangler der lige et par ekstra puder, men de er pt. udsolgt). Knagerne til overtøjet er på den anden side af gangen, men det har jeg ikke fået taget nogle billeder af i denne omgang.


Læs også

8 kommentarer

  • Svar
    Emilie
    19. august 2015 at 11:25

    Super fint! Hvilke låger har du sat på? 🙂

    • Svar
      KreaVilla
      19. august 2015 at 20:20

      Lågerne hedder Lappviken.
      Jeg kan også anbefale den model der hedder Marviken.

  • Svar
    Cecilie
    31. august 2015 at 14:10

    Hvor ser det godt ud! Har en entré, som jeg overvejer at give en make-over og har kigget på lidt materialer fra xl-byg.dk – og det her har helt bestemt givet mig inspiration!

    • Svar
      KreaVilla
      10. september 2015 at 22:54

      Så fedt at høre! Dejligt at kunne give inspiration. 😀

  • Svar
    Caroline
    7. september 2015 at 12:53

    Det ser rigtig godt ud! Hvordan er det bygget op? Er det to skuffer forneden og skab foroven?

    • Svar
      KreaVilla
      10. september 2015 at 22:52

      Lige præcis! 🙂

  • Svar
    Bettina
    9. september 2015 at 17:51

    Hvad med høje støvler, børnenes vinterstøvler/gummistøvler mv – ryger de ind i skabet eller står de linet op på den anden side ? Synes tit det er dem der kommer til at stå og “rode” og fylde i landskabet 😉 ??

    • Svar
      KreaVilla
      10. september 2015 at 22:53

      Nu er vi jo lige flyttet ind og har ikke boet her en vintersæson endnu.
      Men der står en kommode med ben på den modsatte side, hvor der er plads til støvler.

    Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!