Småt badeværelse



Lige nu har vi et relativt stort badeværelse, men når vi forhåbentlig flytter lige om snart (det kan du læse mere om her), så skrumper vores bad lidt.
Og vi er næppe de eneste, der står i den situation, tænker jeg, at pladsen på badeværeslet er lidt trang. Jeg har prøvet at rydde ud, men det er ligesom stadigvæk et minimum af hudplejeprodukter, shampoo, balsam og diverse hårting, lidt toiletpapir og gerne lidt ekstra håndklæder man gerne vil kunne opbevare, der hvor det nu bruges.

Men hvordan findes den ekstra plads så? Et underskab under vasken er et must!
I mange lejligheder er der bare en vask, men der er faktisk ret meget plads under en vask, og med et kombineret vask-skabs-møble, kan man altså få plads til mange ting. Jeg taler er erfaring!

Og her kunne man f.eks. rettet sit blik mod den den ny serie af badeværelsesmøbler fra Ifö Sense. Alle skabe fås i fem flotte farver og har en rigtig lækker look og finish, man får helt lyst til at røre. En fed detalje er, at de fem farver kan kombineres på kryds og tværs, se f.eks. nedenfor hvordan det er gjort. Måske lidt utraditionelt, men det ser fedt ud syntes jeg, og en idé der er puttet i rygsækken.

Desuden har underskabene skuffer, fremfor de traditionelle skabe med en låge. Hvis du ikke allerede har store skuffer i køkkenet, så kan jeg fortælle at det altså en stor fordel. Lige pludeselig kan man nå, det der står bagerst i skabet. Meget praktisk.
Det sidste jeg vil fremhæve er det indbygget lys. En detalje man næsten ikke lækker mærke til. Men øverst på alle spejle er en smal kant, hvor lyset er placeret.
Og vil man være ekstra fancy kan man også få lys i sine skuffer.

Hvis du vil se nærmere på badeværelsesmøbler fra Ifö Sense, kan du se mere her.

Indlægget er sponsoreret af Ifö. Husk at du ved at støtte mine sponsorer også støtter mig, og gør det muligt for mig, at gøre det jeg elsker.

Læs også

Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!