DIY: Opslagstavle med wienerflet

DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
I lang tid har vi ikke haft nogen opslagstavle, der findes efterhånden mange flotte, men de er desværre ret dyrere. Jeg har også tidligere lavet en opslagstavle af et metalgitter og et andet af søm og snor, men… det er jo lidt for nemt, at lave det samme to gange ikke?! Så det er blevet ved tanken, til den rigtige løsning kom.

Så var det at jeg bemærkede wierner fletten flere steder, som jeg også skrev om her, og så slog det mig, at det må da kunne bruges! Og som I kan se, så har vi endelig fået os en opslagstavle.

Se flere idéer til at lave din egen opslagstavle her!

Jeg har aldrig arbejdet med wienerflet før, og det er jo egenligt et helt håndværk i sig selv. Så her tog jeg mig friheden at finde en ny måde at montere det på. Den er nok knap så stærkt og holdbart, som den traditionelle metode, men så længe man bare bruger sig opslagstavle til papir og andre mindre ting, burde det holde.

Du skal bruge:
Rammeliste (Profil som et L)
Wienerflet
Sav
Evt. skærekasse
Trælim
Hæftepistol og klammer
Evt. maling
Hægte beslag
Papirklemmer

DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Start med at save listen i fire stykker, de skal saves i vinkler på 45 grader, hvilket lettest gøres med en skærekasse, men man kan også bare strege op og save efter den.
Husk på at save vinklerne rigtig i forhold til rammelistens profil, se billedet nedenfor, hvordan det skal ende med at se ud.
Jeg ville gerne have en opslagstavle på 50×70 cm, så savede to stykker på 50 cm og to på 70 cm. Målene kan selvfølgelig varieres alt efter dit behov, så længe de matcher to og to.
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Kantlisterne limes sammen med trælim. Jeg sørgede for at presse stykkerne sammen ca.1 minut, derefter fik de lov til at ligge og hærde inden jeg limede næste samling.
Denne lim har en hærdetid på 24 timer, så det er et step der tager tid! Hvis limen ikke når at hærde, holder den ikke, rammen går fra hinanden, og du skal starte forfra. Så sørg for at det hærder, den tid der står på limen.
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Da limen var tør, gav jeg hjørnet en hæfteklamme, bare for at være på den sikre side.
Hvis du vil male rammen, er det nu det skal gøres.

Farven jeg har brugt til opslagstavlen har jeg desværre ikke en præcis farvekode til. Jeg købte nemlig en maling i en mørk rød med farvekode S4040-R. Den kan ses på det første billede, kassen øverst til venstre er malet med den. Der er så blandet hvidt i, for at få en lysere nuance, og det er den der er brugt til opslagstavlen. Så en nøjagtig farvekode har jeg ikke.
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Når du skal beregne hvor meget wienerflet du skal bruge, så regn med 10 cm ekstra ved hver kant, da fletten let trevler op. Hellere for meget end lidt, da det altid kan klippes til bagefter.
Min ramme er 50×70 cm, så stykket til den størrelse skal minimum være 70×90 cm.
Jeg fik ikke taget billeder, da jeg lavede opslagstavlen, så stykket med wienerflette skal selvfølgelig være meget større end på billederne her!
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Så er det tid til at montere wiernerfletten, her brugte jeg en hæftepistol og hæftede wienerfletten, så langt inde i vinklen som muligt.
Når wienerfletten gøres fast, er det vigtigt at stykket sidder stramt og at mønsteret følger kanten. Det er lettere sagt end gjort. Jeg startede med at hæfte de to langsider fast og dernæst de korte sidestykker. Få gerne hjælp, så én kan holde stykket stramt og den anden monterer.
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Efter weinerfletten er sat fast, bukkes kanten og hæftes igen. Så løber fletten ingen steder og sidder tæt ind til rammen. Herefter klippes overskydende flet af, så det ikke ses fra forsiden.
Til sidst montreres to hægtebeslag. På et hæftebeslag, kører skuren ind bag i det smalle stykke, når man sætter opslagstavlen på væggen. Det gør at opslagstavlen sidder godt fast og hænger helt ind til væggen.
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla
Det var faktisk lidt af en udfordring, at finde ud af hvordan der skulle hænges ting på opslagstavlen, og der findes sikkert flere forskellige løsninger. Jeg valgte at binde papirklemmer fast med sytråd i en neutral farve.

Og så er opslagstavlen klar til brug!
DIY: Opslagstavle med wienerflet| Kreavilla

Læs også

Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!