Rionet bruges egentlig som armeringsgitter, når man f.eks. støber beton. Men de kan også bruges til andre og lidt mere spændende ting, i hvert fald hvis du spørger mig. En håndværker mand vil nok ryste lidt på hovedet.
Må jeg her præsentere min nye opslagstavle lavet af rionet. Og det kræver faktisk ikke særligt meget; man skal vide hvad det hedder og så skal man have (adgang til) en nedstryger, til at tilpasse størrelsen på rionettet.
Derefter er det bare at hænge det op og pynte det. Og her er mulighederne virkelig mange. Jeg har brugt postkort, papirsophæng og en plante. Kun fantasien sætter grænser.
Lyst til flere DIY projekter? Se mere her!
Jeg har brugt følgende:
– Et rionet (armeringsgitter) i galvaniseret stål.
Jeg har købt mit i Bauhaus. Den mindstre str. er 90 x 180 cm til 159 kr.
I Biltema kan fås nogen i mindre mål, hvis man ikke har behov for et stort et – og har en Biltema i nærheden.
– En nedstryger til at tilpasse størrelsen på gitteret.
– 2 skruer, som gitteret hænger på.
– Papirklemmer. Jeg har købt mine i Arnold Busk.
– Beholder fra Ikea, Asker. 39 kr til plante.
Desværre fås plante-krukken ikke mere. Men jeg har fundet et par alternativer. Det kunne være denne krukke, et ophæng af en læderstrop eller et ophæng til en krukke.
20 kommentarer
Simone
19. maj 2014 at 15:18Rigtig sød ide 🙂 Det ser rigtig godt ud.
Michelle-Marie
21. maj 2014 at 11:32Revolutionerende eller ej, så er det altså en fin ide. Jeg skal helt sikkert ogå have en op i min lejlighed :DMvh. Michelle-Marie
Sophia Aisinger
9. juli 2014 at 16:47Rigtig flot med den grønne plante også. Hvor har du billedet af tigeren fra?
Kreavilla
1. november 2015 at 13:14Tigeren er fra RK Design. 🙂
Tue
25. august 2015 at 11:34Super fedt! Hvor kommer lampen fra?
Kreavilla
1. november 2015 at 13:15Lampen er købt hos Bolia, men jeg tror desværre ikke den fås mere.
Christine
21. januar 2016 at 15:46Kære Christina.
Det er godt nok et gammelt indlæg, håber du ser min kommentar alligevel 😀
Kan du mon fortælle mig længden på “tråden” du har klippet til? Altså dem som “stikker ud”. (håber det giver mening).
Synes nemlig det ser ud til at være perfekt str.
Kh Christine.
Kreavilla
25. januar 2016 at 17:22Hej Christine
Fedt du kan lide det. Jeg har det desværre ikke mere, så jeg kan ikke måle det.
Vil dog gætte på at det er lige under halvdelen af et “tern”.
Mener at ternene er 15 cm og dem der stikker ud 6 cm.
Mvh
Christina
Sabine
14. april 2016 at 20:50Jeg synes det lille sorte kort med hvid skrift er sjovt. Hvor er det fra?
Kreavilla
18. april 2016 at 21:52Det er et kort jeg har fundet til et marked, jeg kan desværre ikke huske hvem der står bag.
Julie rasmussen
3. november 2016 at 12:33Ved du evt hvor man kan få porten til planten? Tror ikke IKEA har den mere 🙂
Kreavilla
21. november 2016 at 18:16Du har desværre ret, den er udgået fra Ikea. Men jeg har fundet et par alternativer
Det kunne f.eks. være denne krukke, et ophæng af en læderstrop eller et ophæng til en krukke.
Christine
8. januar 2017 at 22:13Hej Christina hvor er det der metalgitter fra
Kreavilla
9. januar 2017 at 14:06Hej Christine
Som der også står i indlægget, er mit rionet købt i Bauhaus (link).
Det kan købes i de fleste byggemarkeder og hedder et rionet eller armeringsgitter.
Mvh
Christina
Emma Rensvik
30. januar 2017 at 21:55Sikke fint og dejlig enkelt, men alligevel med til at pifte rummet op!
Selma Herskind
7. februar 2017 at 10:50Hej 🙂
Det er en superfin krukke du har hængende. Nu kan jeg se at de ikke længere producere dem længere. Ved du hvor man ellers kan finde sådan nogle krukker henne? ☺
Kreavilla
18. marts 2017 at 15:47Du har desværre ret, den er udgået fra Ikea. Men jeg har fundet et par alternativer, som også er nævnt i indlægget.
Det kunne f.eks. være denne krukke, et ophæng af en læderstrop eller et ophæng til en krukke.
Amanda Klenow Lehr
30. april 2017 at 19:53Hvor kan man købe opslagstavlen af metalgitter?
Mvh. Amanda
Christina / Kreavilla
2. maj 2017 at 12:47Hej Amanda
Metalgitteret kan købes i de fleste byggemarkeder, der er et link i indlægget, men du får det også lige her: https://www.bauhaus.dk/rionet-galvaniseret-900x1800x6mm-skagen-beton.html.
Camilla
22. september 2017 at 14:41Hvad er det for en plante? 🙂