Home tour: Farverig former

Home tour: Modige farver | Kreavilla

En entré i mørkeblå og lyserød, køkken i grøn og orange og et lyserød badeværelse, kunne lyde som en lidt voldsom farveblanding. Men farverne er nøje afstemt og står virkelig godt til hinanden, og når du har set denne lejlighed, har du forhåbentlig en helt anden opfattelse af den farvekombination.

Jeg ved ikke om det er foråret, der gør det eller jeg i denne uge var inviteret til et event i Celine Hallas farverige lejlighed, men der er blevet sat skub i tankerne og drømmene om flere farver.
I lang tid har jeg fundet inspiration i dæmpet farver, nøje afstemte med hinanden, og det er også det jeg har gået efter i vores egen indretning.
Men efter at se hjem som Celines eller denne lejlighed, får jeg lyst til at gå helt andre veje og tage nogle vildere valg. De mange farver giver en helt anden oplevelse og energi, og stille afdæmpet farver kommer pludseligt til at virke meget kedeligt.

Til lejligheden. Den er beliggende i et gammelt område af Barcelona, den er på 63 m2. og der er hele 4 meter til loftet. Desuden er der mange smukke detaljer og især lofterne er noget ud over det sædvanlige.
Den er blevet gennemrenoveret af arkitektfirmatet Colombo & Serboli Architecture. Alle indre vægge er revet ned, og nye bygget op, eller faktisk er der ikke egentlig vægge mellem entré, soveværelse og stue. Der er istedet opbygget et kæmpe indbygget skab, som altså også agerer som vægge. Det giver rigtig meget opbevaringsplads, og samtidig også en speciel stemning, med de dybe åbninger mellem rummene, som er fremhævet og udnyttet på bedste vis. Bemærk især det hul der er lavet mellem entré og stuen, som både er dekorativ og gør at der kan komme mere lys ind i entréen.

En anden speciel løsning er gæstetoilettet. Den orange kasse ved siden af køkkenet. Pga. den store loftshøjde var det muligt at lave et rum i rummet, og samtidigt gør løsningen, at det buede loft stadig står flot og urørt. Og i stedet for at der var en stor klods i hjørnet udgør den nu nærmest en skulptur med form og farvevalg.

Den sidste ting jeg vil fremhæve, er radiatorskjuleren. Som regel bruges radiatorskjulere i ældre lejligheder, og har derfor en klassisk stil, som ikke vil passe til indretningen i denne lejlighed. Men med en lyserød farve, der matcher den øvrige indretning og runde huller, også en form, der går igen i indretningen, bliver radiatorskjuleren en integreret del af indretningen.

Indretning af Colombo & Serboli Architecture. Fotos af Roberto Ruiz.
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | KreavillaHome tour: Modige farver | Kreavilla
Home tour: Modige farver | Kreavilla

Læs også

2 kommentarer

  • Svar
    Marie Terese Duhn
    7. april 2018 at 19:44

    Hej 🙂
    Jeg er lidt nysgerrig efter at høre, i hvilken forbindelse besøger du de forskellige hjem, du viser frem her? Indrettet du dem, eller?

    Mange knus Marie // byduhn

    • Svar
      Kreavilla
      7. april 2018 at 20:25

      Hej Marie.

      Godt spørgsmål. 🙂 Desværre ikke, boligerne er ikke nogen jeg har indrettet og i de fleste tilfælde har jeg heller ikke besøgt dem, i hvert fald kun virtuelt. Det kunne ellers være fedt med et smut til Barcelona.
      Det er hjem jeg finder inspirende og så giver jeg mit besyv med om hvad jeg kan lide og hvad der fungere godt.
      Nederst vil der altid være et link til kilden, dem der har indrettet lejligheden, hvor lejligheden er til salg og hvem der har taget billederne.

      God weekend

    Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!