Give away – Paper pot fra Lübech Living

Til planter hører også potter og som jeg skrev forleden, syntes jeg det kan være svært at finde pæne potter, og ikke bare er en eller anden standard hvid potte fra supermarkedet eller et byggemarked.
Da jeg i starten af året besøgte jeg Design Trade messen var en af de stande jeg bed mærke i Lübech Living, der laver forskellige ting i genbrugsmaterialer – bl.a. potter og dét af den pæne slags.
Så da jeg gik i gang med mine plante- og pottekøb havde jeg selvfølgelig potterne fra Lübech Living i tankerne og spurgte dem om de ville være med til en give away – og det sagde heldigvis hurtigt ja til.

Så derfor har du nu mulighed for at vinde to Creased Paper Pots fra deres kollektion Oohh, der fås i farverne: Hvid, natur, mørkebrun, sort og lysegrå.
Nedenfor har jeg plantet en sukkulent og lavet et lille stilleben i en af deres hvide potter.

Creased Paper Pots er som navnet antyder lavet af papir. En kraftigt type genbrugspapir, der er behandlet med naturlig gummi og derfor 100% vandtæt. Bunden er fremstillet af  mahognigenbrugstræ fra møbelindustrien på Sri Lanka. Potterne har et krøllet look, der giver hver potte et unikt udtryk.

Og netop materialvalget var det første der fangede mig på deres stand, de har nemlig en del forskellige serier hvor der bruges mange forskellige materialer f.eks. papir, gummi og filt, så det var virkelig en overraskelse at røre ved de forskellige produkter. Enhver ved jo at man også ser med fingrene. 😉
Desuden blev jeg også fascineret over at man kan bruge papir til en potte… kan det mon holde? Og ja det kan det, da det er beklædt med latex.

En anden spændende ting ved disse produkter er at de er fremstillet af en gruppe kvinder på Sri Lanka, som har fået muligheden for at lave dem hjemme i deres eget hjem. Herved har de muligheden for at passe deres børn og hus og samtidig tjene penge til husholdningen.
Så ved at købe disse potter støtter man også op om et rigtig fint projekt.

Jeg har nu holdt en give away her på bloggen, en på Instagram, så denne er dedikeret mine følgere på Facebook.

For at deltage skal du:
1. Følge KreaVilla og Lübech Living på Facebook
2. Skriv en kommentar på Facebook give away indlægget, hvor du skriver hvilke farver de to potter skal have, hvis du vinder.

Der trækkes en vinder onsdag d.26. februar kl.20.

Læs også

Endnu ingen kommentarer

  • Svar
    Judith
    20. februar 2014 at 13:52

    Hi Christina! Just read on Pinterest that you wanted to know more about our Urban Jungle Bloggers challenge. You can find more info here: https://www.facebook.com/urbanjunglebloggers/info It would be lovely to have you on board, I see so much green inspiration here on your blog!

  • Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!