I går viste jeg billeder af en bænk jeg har lavet til vores entré bestående af en gammel træ trelle og vvs-rør. Bænken er som sagt hjemmegjort (også kaldet DIY ;-)) og hvis nogle af jer selv skulle have fået lyst til at lave en lignende, så skulle I gerne blive klædt på til det i dette indlæg.
Til bænken bruges:
1 træ-trelle
4 galvaniseret gevindflanger 1/2′
4 galvaniseret nippelrør 1/2′ – 30 cm lange.
4 galvaniseret randmuffer 1/2′
Trellen har jeg købt hos Genbyg på Amager.
Hvis man ikke bor i nærheden, eller syntes det er for dyrt ville jeg søge på DBA og Gul & Gratis.
For øvrigt kan jeg ikke helt finde ud af om det hedder en trelle, tralle eller træller – er stødt på alle tre stavemåder. Det kaldes også et stilladsdæk. Så hvis I søger efter det, så prøv lidt forskelligt.
Det største arbejde er tilpasningen af trellen. Og fordi min bænk skulle være ret smal, skulle jeg både gøre trellen kortere og smallere. Som udgangspunkt er de fleste treller 220 cm lang og 49 cm brede, det kan dog varierer en lille smule.
Når trellen tilpasse i længden kan den bare saves over med en “almindelig” sav (en fukssvans).
Vær opmærksom på at der er 4 steder, hvor trellen holdes sammen på tværs. Der er ca. 65 cm mellem disse og det skal man selvfølgelig tage højde for når trellen tilpasses, så den også hænger sammen bagefter.
Lyst til flere DIYs? Klik her!
Hvis man har behov for at gøre trellen smallere, skal man også bruge en nedstryger, da der går en metalpind på tværs. Men de kan som sagt saves over med en nedstryger.
De overskydende stykker træ fjernes og så skal man med en hammer og god kraft (der var bl.a. her manden kom ind i billedet) bukke metalstykket. Det er det (rustne) stykke man kan se foran på bænken.
Jeg har valgt at lave nogle ret simple ben. Hvert ben består af tre stykker; en randmuffe, et nippelrør og en gevindflange. De kommer med gevind og skal bare skrues sammen.
Nippelrør fås i faste længder, og man skal selvfølgelig købe en længde man syntes er passende.
Benene monteres på bænken vha. gevindflangen som skrues fast på undersiden med skruer.
22 kommentarer
Frk. Hansen
15. maj 2014 at 0:00Hvor er den bare blevet go!! Rå og lækker 🙂
Louise
16. maj 2014 at 12:19Det er virkelig en fin ide :-)Kunne sagtens finde på at lave noget lignende.
Kathrine
12. august 2014 at 22:23Det er simpelthen så fed en bænk, som jeg må prøve at efterligne:-)
Har du selv boret hul i gevindflagerne?
Sofie
27. august 2014 at 18:28Hej
Super fed bænk!!
Jeg er ikke den største håndværker – laver du dem og sælger videre? 🙂
Mvh
Sofie
KreaVilla
29. august 2014 at 22:02Nej det gør jeg desværre ikke Sofie. Du må selv I gang eller lokke en anden til det. 😉
Gode indlæg #2 | denormale
26. november 2014 at 13:07[…] Og nu hvor vi er ved de der DIY’s, så kunne vi smadder godt herhjemme tænke os en bænk af treller. Vi ved ikke hvor den skulle stå, men i første omgang kunne det jo være en slags havebænk/terrassebænk. Det må dog blive et forårsprojekt, for det der med at stå ude i kulden og sådan + det faktum at der er andre hjemmeprojekter som er vigtigere i øjeblikket, bliver det projekt udskudt Men KreaVilla har lavet en fin guide her […]
Ham den lange
18. januar 2015 at 15:23Hej Sofie jeg kan godt lave en til dig, hvis det er.
anja
21. maj 2015 at 18:41Hej dig den Lange
Hvad skal du have for at lave sådan en til mig, og hvor er du placeret i landet?
DIY brugte murertreller - ideer til møbler | www.vangelyst.dk
27. januar 2015 at 8:18[…] med betonvask set hos Frk Hansen / Bænk af treller fra Krea Villa / Plantebord af treller set hos by […]
Louise
1. februar 2015 at 22:25Hej… KAn det passe at benene på din bænk kun er 30 cm.? TAK for god inspiration 🙂
KreaVilla
1. februar 2015 at 23:04Hej Louise
Dejligt at jeg kan være til inspiration.
Mht. de 30 cm, så er det selve nippelrøret der er de 30 cm.
Men når hele bænken er samlet så ender bænken med at være 40 cm høj.
Louise
2. februar 2015 at 14:09Super. Mange tak for svar 🙂 Er det så inkl. højden på trellen?
KreaVilla
2. februar 2015 at 17:34Ja, bænken er 40 cm inkl trellen.
Maria
12. maj 2015 at 20:59Hej, hvad har du brugt til at skrue skruer i gevindflangen med? Kan slet ikke forestille mig der kan skrues i den
MICRO TREND: “TRALLE” FURNITURE… | atouchofluxe
30. maj 2015 at 10:02[…] Kreavilla did a step for step DIY post on how to make a “tralle” bench – right HERE if you want to try it […]
Malene S
7. juli 2015 at 16:22Ligner 3/4″ rør… 1/2″ vil se alt for tyndt ud
Christina / KreaVilla
8. juli 2015 at 14:21Det er nu 1/2” tommer rør. Det er i hvert fald det jeg har bestilt. 😉
Emma Marie
30. juli 2015 at 23:26Hvor er den bare uendeligt flot ! Lige sådan en jeg kunne tænke mig ! 🙂
Har du slebet den eller behandlet den på nogen måde ? Den ligner lidt en der ku give splinter i bagdelen :I
Kreavilla
18. marts 2017 at 15:41Nej, den er ikke behandlet. Jeg har brugt lidt sandpapir for enden, hvor det er savet af. Og har ikke haft problemer med splinter.
Trine
23. august 2015 at 19:06Hej,
Jeg har faktisk samme spørgsmål som Maria. Hvordan har du fået skruet skruer i gevindflangerne? Det ligner nemlig ikke, at der er huller i dem, når man køber dem. 🙂
Michelle
7. marts 2017 at 22:57Jeg vil også gerne høre hvordan du har skruet i flangerne?
Kreavilla
18. marts 2017 at 15:40Gevindflangerne er købt uden huller, dem far vi selv boret huller i med et metalbor (tror jeg, det var min mand der gjorde det). Og så bagefter monteret med skruer. Det holder stadigvæk.