Dagens vilde nyhed fra Metro Xpress:
Den såkaldte feng shui-indretningskunst fra Kina mener at kunne påvirke balancen i vores liv. Hvis bare man omgiver sig med de rigtige ting - og renser ud i forhold til de forkerte.
Der er især én ting, du bare ikke må have i sit soveværelse, hvis du ønsker et godt kærlighedsliv. Det er bamser og tøjdyr.
Men det inspirerede nu alligevel til en lidt længere liste, både for singler og folk i parforhold.
No go’s i soveværelset:
1. Ingen bamser. Den er slået fast.
2. Ingen billeder af ensomme mennesker, fraråder Feng shui eksperterne også. Men jeg vil nu fraråde alle billeder af personer, du vil føle dig overvåget og hvis det er en ny erobring du har med dig hjemme, gør det nok heller ikke et godt indtryk. Slet ikke hvis det er et billede af dine forældre.
3. Gardiner kan der være både for og imod. Er du A-menneske kan du nok leve uden gardiner, i hvert fald hvis ikke du har naboer tæt på eller er exibitionist. Men ellers vil de fleste nok foretrække gardiner.
4. Ingen døde planter.
Planter giver bedre luft og liv til soveværelset, så det siger sig selv at døde planter ikke er godt.
5. Ingen børn, hverken levende eller døde.
Der er hyggeligt at ligge og putte men ødelæggende både for nattesøvnen og parforholdet.
6. Ingen vasketøjsbunker, hverken rene eller beskidte.
De giver bare dårlig samvittighed og er ulækkert. Smid i det mindste det beskidte tøj i vasketøjskruven og det rene i skabet, så det ikke kan ses.
7. Ingen beskidt service. Ligesom beskidt vasketøj er det bare ulækkert. Og dyr vil kaste sig over resterne og børn vil spørge meget nysgerrigt til hvad du har spist og forlange mad i sengen, næste gang de skal sove.
8. Ingen krummer i sengen. Eller ærter for den sags skyld. Hvis du serverer mad for din udkårene i sengen må du også gøre rent bagefter. Hvis det bare er dig selv der ligger og hyggespiser, så husk at skifte sengetøj, før du tager en ny erobring med hjem.
Måske syntes du mine råd var meget oplagte?! Men overholder du dem altid selv?
Eller har du nogle andre no go’s i forbindelse med indretning af soveværelset?

6 kommentarer
Bettina Holst
16. december 2014 at 15:30Har aldrig rigtig praktiseret døde børn i soveværelset 🙂
KreaVilla
16. december 2014 at 22:50Dét er jeg glad for at høre. 😀
Lovisen
16. december 2014 at 22:34Jeg har soveværelse i stuen, så der er faktisk billeder med mennesker på… Og også en gang i mellem børn i sengen…. Og så er det bare ikke så minimalisktisk som det måske nok ville have været, hvis det ikke også var stue 🙂
KreaVilla
16. december 2014 at 22:51Uh ja, den er nok værre, at gøre alle de ting man “skal”. Jeg vil bare sige hatten af hvis du kan få det til at fungerer! (Selvom det jo nok er mere af nød end af lyst, du sover i stuen. 😉 )
lovisen
17. december 2014 at 9:20Det er egentlig et bevidst valg, fordi jeg hellere vil bruge pengene på noget andet, da det er ret dyrt i leje at få det 3. soveværelse…. Og børnene bruger deres værelser meget mere, mend jeg ville bruge et soveværelse, så har prioriteret at de får et værelse hver.. 🙂
Chalotte Kruse
18. december 2014 at 9:53Hahaha døde børn i soveværelset! Nej det ville jeg også undgå! 😀
Men ellers en god liste, lige de helt rigtige ting man ikke skal have i soveværelset 🙂