Stolebetræk

Selvom det ikke er tit jeg ser det, tænker jeg at andre også må have en stol stående ved deres barns seng, når de skal putte og læse historie?!
Da vi ikke kan have alle vores spisestuestole stående om bordet pga. vores trip trap stol har den nemme løsningen været, bare at tage en af dem og stille i børneværelset.

Men stolene har sort betræk og springer meget i øjene i det lyse børneværels. Så forleden fik jeg syet et aftageligt betræk, smart så stolene hurtigt kan konverteres til at matche de øvrige spisestuestole.

Tilgangen var step-by-step, først syede jeg bagkanten og satte bindestropper i. Dernæst sider og så forkanten, der var lidt mere besværlig. Jeg ville nemlig lave en løbegang med en elastik, så betrækket holdt blev holdt på plads og hjørnerne skulle afrundes og en løbegang bevares.

Men det lykkedes i første forsøg og her er resultatet:

Uden betræk ser stolen, sådan ud:

Læs også

Endnu ingen kommentarer

  • Svar
    Pernille
    25. september 2012 at 20:00

    Den er blevet rigtig fin 🙂 Det er en super idé at det er muligt at tage betrækket af.

    Klem Pernille – pescno.blogspot.com

  • Svar
    Rikke Røjkjær
    25. september 2012 at 20:02

    Dét er sgi da smart.
    RikkeRøjkjær

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    25. september 2012 at 21:56

    Tak tak, ja det er blevet rigtig fint – det er jo altid spændende hvordan det går, når man syer uden opskrift eller tests.

  • Svar
    KATHRINE
    27. september 2012 at 9:30

    Lækker løsning! Dejligt stof, som man bliver helt glad af at se på 🙂

    / Kathrine.

  • Svar
    Pixels og Poesi
    27. september 2012 at 13:22

    Smart! Jeg er i øvrigt stadig ret vild med stolesokkerne.

  • Svar
    Boldreels kreative hjørne
    7. oktober 2012 at 19:49

    Smart ide. Den skal jeg huske. For lige nu har vi bare en klapstol stående, men vi har egentlig også for mange spisebords-stole.

    Så det kan være at jeg kopiere din løsning. :o)

  • Svar
    Anonym
    10. marts 2013 at 18:14

    Super fin!-Lige sådan en DIY jeg står og mangler.
    Der må være noget stræk i stoffet siden det slet ikke folder i hjørnerne, eller hvordan? Altså bagstykket er et stykke stof for sig selv, eller er det hele syet af et stykke, bare i etaper?
    På forhånd tak for svar:)

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    10. marts 2013 at 22:15

    Der er ikke stræk i stoffet og det er syet ud af et helt stykke og så er der sat elastik i de to sidestykker og foran (altså én lang elastik).

    Jeg tog et stykke stof og startede med at tilpasse bagtil og fortil. Foran skal der være plads til en løbegang.
    Så klippede og syede jeg så det passede med siderne. Og til sidst hjørnerne, der var det nødvendigt med en runding, for at der ikke blev for meget stof.
    Og til sidst trak jeg så en elastik rundt i kanten.

  • Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!