Instagram vs blogging | Kreavilla

Instagram vs blogging

Som mange andre er jeg også røget med på Instagram bølgen og her lidt billeder fra den seneste tid.

Jeg er vist i mit filosofiske/analytiske hjørne for tiden, så her følger lidt tanker om IG vs. blogs.

Et argument jeg har hørt om diverse sociale medier er at man ikke er tilstede i nuet, men i stedet fokuserer på, hvad der vil være en god opdatering, hvad man kan tage billeder af, og hvordan det tager sig bedst ud.
Jeg kan godt se argumentet, men for mig betyder det nu, at jeg i langt højere grad er opmærksom på tingene opkring mig, og især de smukke ting; blomster i vejkanten, smukke huse, skønne børn og selvfølgelig også pæne nips.
Dette gælder både når jeg blogger eller er på Instagram (IG).
Jeg har aldrig før på samme måde lagt mærke til foråret og hvordan forskellige ting blomstre, de små spæde skud, der senere udvikler sig til blomster. Og alle de fine former og farver blomsterne har. Måske er det fordi jeg nu bor i hus og er ved at blive gammel at jeg lægger mærke til sådan nogle ting, men jeg tror faktisk også det har noget at gøre med bloggen og IG og jeg tager langt flere billeder nu end tidligere.

Hvis man ser på IG i forhold til blogverdenen, så ser jeg på den ene side IG, som en stor konkurrent, da det er meget lettere og og hurtigere, lige at tage et billede med mobilen og uploade det. Men som med dette indlæg jeg skriver her, får man jo ikke rigtigt tankerne bag ved med.
Man får heller ikke rigtig forløb med, hvis man har været på en tur, som vi var på Carlsberg eller en “rundtur” i stuen. DIY’s fungerer også bare bedre på en blog, hvor man kan knytte flere billeder og ord til.
Så jeg ser ikke IG, som en reel erstatning for blogs. Men med en travl hverdag bliver det tit det der bruges.

En anden ting som jeg også tror øger folks (og min egen) brug af IG er den store og hurtige respons man får dér.
Jeg funderer stadig over hvorfor det mon er sådan?!
Det er mange af de samme der læser blogs og bruger IG, men på IG får man bare mange flere kommetarer og likes. Og som jeg også skrev med kreadagen vi havde i søndags, blev det stablet på benene på få timer.
Det gør det alt andet lige sjovere at bruge.
Måske er det fordi folk føler de skal lægge en længere kommentar på en blog, hvor indlægget også er langt end på IG, der bare er et billede. Det er ærgerligt hvis det er sådan. Og så er der selvfølgelig “like” muligheden på IG.

Så jeg kan godt forstå at IG er blevet så populært, men jeg syntes stadigvæg at blogs opfylder et lidt andet behov. Og så vil jeg bare opfordre folk til at komme med lidt flere tilkendegivelser (gode som dårlige), og det kunne også bare være at skrive “Like”…

Læs også

Endnu ingen kommentarer

  • Svar
    vitterligvitterlig
    5. juni 2013 at 10:44

    Vil give dig helt ret i at blogs, opfylder et andet behov. Er så hyggeligt at sidde om aftenen og læse dagens forskellige indlæg. Det er en sjov måde at følge andres liv på da man igennem teksten kommer tættere på bloggeren og finder ud af at tilværelsen ikke altid matcher det glansbillede, som en stak fotos kan iscenesætte :-)Kh AC

  • Svar
    Julie Søndergaard
    5. juni 2013 at 12:54

    For mig har instagram lidt overtaget mine blogindlæg – desværre, og jeg har sådan lidt en summen i maven over det… For på min blog tager jeg billeder med mit kamera, men på IG selvfølgelig med telefonen, og efter jeg er kommet på IG tager jeg langt flere (hundrede gange flere, mindst!) billeder med min telefon end jeg gjorde før.Men efter jeg er kommet på IG har jeg helt glemt at tage mit kamera med mig, og når jeg tænker over det, så har jeg begge dele med, og tager billeder med begge, men det bliver lidt omstændigt at skulle først tage et billede med det ene og bagefter den anden…Det har faktisk også gjort at jeg ikke læser lige så mange blogindlæg hos andre, som før.. Nu tjekker jeg instagram ud i stedet…Men jeg vil give dig fuldstændig ret i at det er som om man ser ting med helt andre øjne… I år har jeg også opdaget foråret på en hel ny måde, og standset op flere gange for lige at kigge op i himlen under et blomstrene kirsebær træ eller noget i den retning. i love it! Jeg bliver så meget mere bevidst på det omkring mig, selvom jeg også tænker meget i "det her ville være et godt billede"…Bare mine tanker om det hele :-)Kh

  • Svar
    Line Jepsen
    5. juni 2013 at 14:33

    Jeg synes det er lidt ærgeligt når et blogindlæg kun er med IG billeder. Når jeg læser med hos andre bloggere er det tit billederne der fanger mig først, det er bare ikke helt lige så spændende at klikke ind på et indlæg når man har set billederne før. IG er små glimt fra hverdagen hvor man på bloggen kan lave længere indlæg fx med egen diy eller med en bedre forklaring på det man ønsker at dele med andre. Jeg får nok også kommenteret mindre på blogindlæg fordi de tit bare bliver læst fra telefonen. Men du har ret, lad os være bedre til at give "likes" når man har været forbi et godt blogindlæg. Det er så dejligt at vide at andre læser med :)Line

  • Svar
    Kristina/www.myhouseins.blogspot.com
    5. juni 2013 at 19:38

    Helt enig med dig. Godt indlæg 🙂 jeg forsømmer også min blog og andre blogs med kommentar, men det er simpelthen svært at nå det hele med to små børn og fuldtidsarbejde. Jeg elsker IG man føler at man kommer mere ind i folks hverdag og man kan nærmest Chatte sammen. Mn når det så er sagt elsker jeg at følge blogs og at have min egen 🙂

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    5. juni 2013 at 20:35

    Tak, dejligt at høre hvad andre også tænker om det.Selvom end blog nu også sagtens stadigvæk kan være et glansbillede. Eller i hvert fald udelade visse ting.

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    5. juni 2013 at 20:44

    Like :-)Ja, det kan godt være irriterende at se de samme billeder igen. Men der kan jo også være folk der følger bloggen men ikke er på IG. Så sådane indlæg hopper jeg bare over.

  • Svar
    Frk. Hansen
    5. juni 2013 at 22:01

    Så fint et indlæg, tak for det :-)Alt med måde, men vil give dig helt ret i at brugen af IG har skabt den lille jagt på små lækre hverdagsglimt. Man får øje på ting man normalt bare går forbi. Jeg har dog oplevet at mange kreative bloggere har svært ved at få tiden til at slå til og her er IG en glimrende erstatning af bloggen. Synes især spam-filtre er noget så trælse og gør jeg oftest ikke får lagt kommentarer på blogs. Men dejligt med et lille indlæg der sætter lidt tanker igang, her hos mig ihvertfald :-)Hav en skøn aften -og vi snakkes ved på IG 😉 høhø

  • Svar
    Riks
    6. juni 2013 at 15:13

    Super godt indlæg, – "debatten" har også været opppe på min blogs for nogle dage siden!Jeg tror alle mennesker mere eller mindre er i nuet, men man opdager det jo aldrig rigtig før bagefter….. – det er vel også det som menes med nu'et ;)Hilsen // CUPCAKE-STYLISTEN //

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    6. juni 2013 at 16:50

    Der er jo nok noget om det, når flere bemærker det. Men jeg vil nu gøre mit til at holde liv og give kommentarer. 🙂

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    6. juni 2013 at 16:52

    Fedt at kunne sætte nogle tanker igang!Jeg er ikke helt med på det med spam-filtrene, hvorfor gør det at du ikke får lagt en kommentar? Ahhh, det der med at man skal bevise man ikke er en robot.Ja, det er træls når man skal sidde og forsøge flere gange.

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    6. juni 2013 at 16:54

    Ja, tiden er knap, men så meget længere tid tager det jo ikke at lægge en kommentar på en blog end det gør på IG?Måske man syntes man bør skrive et længere svar, men man kan jo sagtens gøre det lige så kort som på IG, og dermed også skabe mere liv på bloggene.

  • Svar
    Signe / Copenhagen Kiddo
    6. juni 2013 at 19:52

    Det er et rigtig godt indlæg du har skrevet. Og som Julie, så glemmer jeg ofte også at tage mit rigtige kamera med, fordi det hele bare er lidt nemmere med telefonen. Mht til at like på blogs, så bruger jeg meget hjertet i topbaren, når jeg læser gennem bloglovin. Men får du egentlig besked om det? Jeg har liket det her indlæg for eksempel 😉

  • Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!