Historien om KreaVilla – Del 1 | Kreavilla

Historien om KreaVilla – Del 1


I julemåneden var der flere, der lavede små følgetoner om dem, deres liv eller andet blogrelevant. Og det var ret hyggeligt at læse om, jeg har derfor besluttet at tage idéen til mig.

KreaVilla er jo ikke den mest personlige blog der findes. Jeg ville sikkert have stof nok til det, men der er nogle ting som jeg bare helst holder for mig selv. På den anden side vil jeg gerne have jer lidt tættere på, så I ved hvad jer er for én. En væsentlig forskel mellem en et boligmagasin og en boligblog, er jo at der er én afsender bag, en konkret person med egne meninger, smag – og historie. Så here goes..

Det har bestemt ikke ligget i kortene at jeg hverken skulle have en krea- eller boligblog. Jeg hverken været typen, der flyttede  rundt på møblerne på mit værelse eller lavet de vilde kreasager. I skolen følte jeg mig ikke særlig kreativ; at male, lave skulpturer eller hvad man ellers lavede i formning sagde mig ikke noget særligt.
På hjemmefronten syede min mor en hel del, bl.a. tøj til hele familien, og det er da også hjemmeekreeret matchende outfits min mor og jeg har på på billedet ovenfor. Desuden har hun strikket rigtig meget og lavet patchwork tæpper, som hun også var på udstillinger med.
Jeg syede også, men havde ikke den store tålmodighed til det. Eller måske rettere sagt min mor og jeg havde ret dårlige samarbejdsevner når det kom til en læringssituation, da ingen af os har særlig stor tålmodighed.
Så  egentlig var der nok en interesse for syningen, men det har sjovt nok ikke forbundet med at være kreativ, kreativ var sådan noget med at tegne og male.

I stedet blev det sporten min store interesse faldt på. Jeg startede med at svømme da jeg var 7 år og det udviklede sig. Med årene flyttede jeg op på bedre og bedre hold for til sidste at komme på eliteholdet, i 7-8. klasse. Der trænede vi 6-8 gange om ugen. Så mit liv var ikke meget andet end spise, skole, træning og sove og når der var ferie var vi som regel på træningslejr. I 8. klasse fik jeg en kæreste, han svømmede også, så rigtig meget af mit liv drejede sig om svømning.

Jeg nåede aldrig helt til tops, jeg fik nogle 4. pladser til Danske Junior Mesterskaber. Men da jeg to gange indenfor et år blev ramt af kyssesyge og kort efter også skulle i gymnasiet blev det et naturligt tidspunkt at stoppe på.

Fortsættelse følger om gymnasitetiden…

Så yndig. Og med hår så højt at det ikke engang kunne være på billedet. *G*

Læs også

4 kommentarer

  • Svar
    Anne-Dorthe
    8. januar 2015 at 17:24

    Super fedt med et af de mere personlige indlæg! Det er altid rart, når man ved en smule om personen bag bloggen 😀 Keep up the good work!

    http://www.annedortheandersen.dk

    • Svar
      KreaVilla
      8. januar 2015 at 20:34

      1000 tak Anne-Dorthe, dejligt at få lidt feedback når man nu kaster sig ud på nyt vand.
      Men tror det må blive et af nytårsfortsætterne at lukke lidt mere op for posen.

      Mvh
      Christina

  • Svar
    Helena
    8. januar 2015 at 17:33

    mega dejligt indlæg, især at høre ldt om, hvem kvinden bag KreaVilla egentlig er 🙂

    • Svar
      KreaVilla
      8. januar 2015 at 20:35

      Tak Helena – det tænkte jeg nok du ville syntes. 😉
      Der skal nok komme lidt mere.

      Hav en god aften
      Christina

    Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!