Grene til julepynt DIY | Kreavilla

Grene til julepynt DIY

Først var der troldegrene, så lærkegrene, men i år tror jeg det bliver malede grene der bliver flest af rundt omkring i de små hjem. Sådan bliver det i hvert fald herhjemme.

Og det er ret nemt at gå til, men her en lille vejledning og fifs til det.
Det er nok nemmest at finde en gren, hvis man bor i hus. Men her efter stormen er der også mange nedfaldne grene i skove og parker.
Den gren jeg har brugt er fra en syrenbusk. Jeg syntes den egner sig bedst, hvis man skal bruge en stor gren, fordi der er et stykke mellem forgreningerne.

Jeg har pyntet med julekugler fra Kraft by Tina Kraft, der bl.a. kan købes i Markant.
Gulvvasen er fra Bloomingville og købt sidste år.

Dernæst skal man have den indenfor nogle dage (uger vil sikkert være endnu bedre, men hvem kan vente så længe?!) så den er tør.

Og så skal man bare bruge en spray før det er igang med at male. Jeg har valgt hvid, men farven kan jo varieres helt efter smag og behag, jeg kunne også forestille mig noget i mint, koralblå eller pink.
Malingen bør foregå udendørs og husk at dække ordentligt af.
Jeg malede to gange og kan godt lide at det ikke dækker helt og man stadigvæk kan fornemme træet.

Jeg vil gerne indrømme at jeg var lidt tid om at tage mig sammen med det, da jeg ikke har gjort mig meget i spraymaling. Men tror faktisk det her er et rigtig godt begynderprojekt, da det jo ikke er så vigtig om overfladen bliver helt jævn. Og arbejdstiden var ikke mere end en halv time.

Follow on Bloglovin

Læs også

Endnu ingen kommentarer

  • Svar
    TennaHHorn
    17. november 2013 at 8:59

    Jeg vil helt klart have sådan gren i vores hjem i år. Så tak for diy

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    17. november 2013 at 20:28

    Dejligt at høre, pøj pøj med det! 🙂

  • Svar
    Katrine Karoline Hansen
    17. november 2013 at 21:13

    Sådan en skal jeg da også have lavet – har lidt grene på hjernen for tiden, så jo må have en malet en af slagsen også 🙂 Tak for diy. Og er ked af, jeg (heller ikke denne gang) fik sagt Hej til dig (på Blickfang) måtte en tur til vagtlægen med en meget febersyg og slap lille Vega-tut :/ Næste gang 🙂

  • Svar
    Christina / KreaVilla
    18. november 2013 at 8:01

    Øv at hun er så syg, håber ikke det er noget alvorligt og at hun snart er rask igen. Det må blive en anden gang vi hilser – og dejligt du kan bruge grene-male idéen

  • Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!