DIY papirblomst

Jeg havde lyst til at lave en papirsblomst og kiggede lidt rundt i blogland for at se hvordan andre har gjort. Jeg kan se at mange bruger silkepapir, det havde jeg ikke lige i gemmerne og en limpistol, heller ikke noget jeg har – så har lavet min egen variant med servietter.

Jeg har brugt:
1 serviet
1 passer. Et glas, en skål eller en hånd der kan tegne en fin cirkel kan også bruges.
2 perler
Noget ståltråd

1. Tag servietten og fold den for at finde midten.
Jeg gider ikke have kanten de små huller med, så jeg har kun foldet ud til kanten.

2. Tegn en cirkle med passeren (eller hvad du nu vælger at bruge)

3. Tag et stykke ståltråd, den skal være dobbelt så lang, som du ønsker at slutlængden skal være.
Blomsten kan f.eks. sættes i en vasen eller på en pakke. Du kan også bare lave den rigelig lang og klippe til efterfølgende.

Put en perle på ståltråden og buk ståltråden på midten. Placer perlen ved bukket og drej ståltråden et par gange så perlen sidder fast.

Før ståltråden gennem midten. Jeg havde svært ved at gøre det bare med ståltråden, så lavede et hul, med en lille stege-pind.

4. Klip efter den runde cirkel.
Derefter skal du vælge hvilke look papirsblomsten skal have. Hvis du beholder den rund bliver den færdige blomst helt jævn.
Nedenfor har jeg eksperimenteret med hakker jeg har fundet ud af at jeg bedst kan lide blomsten hvis jeg laver bløde buer. Se nedenfor.

5. Herefter er du næsten klar til at folde og se din blomst springe ud.
De fleste servietter har nemlig nogle tynde papirlag mellem de farvet lag. Hvis du ikke ønsker dem med, skal du tage papiret af ståltråden og tage disse lag ud.

Når du sætter papiret på igen, så husk at den side af papiret, der vender mod perlen bliver midten af blomsten og den man primært ser. Den farvede del af servietten, skal derfor vende mod perlen.

Derefter sætter du en perle på den “åbne” side.

Og så kan du folde. Tag et lag af gangen og samle det, som vist på billedet nedenfor.

6. Når alle lag er foldet, spred dem lidt igen, og din blomst er færdig!

Læs også

Endnu ingen kommentarer

  • Svar
    Polly
    30. december 2014 at 4:17

    Call me wind because I am ablsulteoy blown away.

  • Læg en kommentar, det er så dejligt at høre fra dig!